Nyhedsbrev KøGK, marts 2013, 2

Udskriv

 

 

golfbold 100x100


Nyhedsbrev
Marts 2013

Kære Gæst,

 

panorama 

 

Kære medlemmer!

I skrivende stund, onsdag den 13. marts kl. 14.00, sner det og temperaturen er -2 grader. Jeg vil nødig lyde pessimistisk, men golf er vel ikke det, som lige falder ind i ens tanker. Og dog. De fleste af os er jo begyndt at drømme om grønne fairways samt dejlige hurtige og jævne greens. Der er da heller ikke noget, baneudvalg og greenkeepere hellere vil end åbne Sydbanen for endnu en herlig sæson.

Men jeg er bange for, at der endnu er et stykke vej. Jorden er tilfrosset, græsset er stadig i dvale og de næste 10 dages vejrudsigt lover ingen bedring. Så jeg er bange for, at åbningen af Sydbanen ligger nogle dage ind i April måned.
Derfor er det glædeligt vi har haft Nordbanen til at tage de værste abstinenser, og den har da også været flittigt brugt i de perioder, hvor det har været muligt.

Når betingelserne er til stede, står både greenkeepere og maskiner klar til maksimal indsats. Alle maskiner er blevet efterset i løbet af vinteren både nye og gamle. Alle skær er blevet slebet, olie og filtre blevet skiftet, slanger til hydraulik efterset eller udskiftet, møtrikker og bolte efterspændt ja der er ikke det, som ikke er blevet checket.

Der er også blevet fældet en del træer. I første omgang blev alle udgåede træer savet ned, og efterfølgende er der blevet ryddet op i det vestlige hegn ved 6. hul. Som jeg tidligere har beskrevet, er det vigtigt at få vind ind over både fairways og greens, og derfor er der skabt flere huller i omtalte hegn, specielt i greenområdet, hvor det også er vigtigt at skabe så gode muligheder for lys som muligt.
Alt i alt er vi vældig godt forberedt på den kommende sæson, men vi venter stadig på godt nyt fra vejrguderne, hvis sådanne findes :-)

Med venlig hilsen
Ole Steen Therkildsen

Baneudvalgsformand
Køge Golf Klub

 


Facebook

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Køge Golf Klubs nyhedsbrev.

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, tryk på

 

Powered by AcyMailing