Nyhedsbrev KøGK, april 2013, 3

Udskriv

 

Dette nyhedsbrev indeholder billeder. Hvis du ikke kan se dem kan du åbne nyhedsbrevet i din browser.

 

golfbold 100x100


Nyhedsbrev
April 2013

Kære Gæst,

 

Har du lyst til at indgå i teamet, 
der varetager starterservice? 
– vi søger flere frivillige hjælpere!

Huset er sponsoreret af XL-Byg, Køge og under opførelse af nogle af vores fantastiske frivillige hjælpere under kyndig ledelse af Ejendomsudvalget.

Huset er snart klar til indflytning :-)

Nu kommer den spændende opgave med at tage huset i brug og få formet et starterteam. Indledningsvis er det tanken at bemande huset i weekends og på helligdage fra kl. 8.00-14.00, og vi satser på et team bestående af 10 frivillige hjælpere. Indtil nu har halvdelen af teamet meldt sig med Preben Langfeldt som teamleder.

Teamet indgår i den samlede organisation med Gæsteservice, Baneservice og Starterservice med Arne Pedersen som øverste ansvarlige, og I kommer til at arbejde tæt sammen, og kommunikationsmæssigt har I forbindelse med hinanden via walkie-talkies.

Starterteamets primære opgaver bliver at være et serviceorgan overfor medlemmer og gæster og sikre et glidende spil på banen dels ved overholdelse af starttider og dels ved at fylde op med 4-bolde og eliminere spøgelsesspillere, og i samarbejde med Baneservice at begrænse langsomt spil mest muligt.

Har du lyst til at høre mere, så kontakt venligst Preben Langfeldt på tlf. 32 53 10 04 eller Helge Caspersen på tlf. 56 67 90 90.

Vi ser frem til at høre fra interesserede, og beder om tilbagemelding senest den 26. april.

100 3958

Tilpasning af tidsbestilling til Sydbanen mv.

Op til den ny sæson har vi foretaget forskellige tilpasninger af vort bestillingssystem. Vi har ændret systemet således, at der er 8 tider i timen og heraf er de 2 sidste boldrendetider bortset fra weekends og helligdage, hvor der ikke er boldrendetider i tidsrummet fra kl. 8.00-12.00.

Boldrenden er elektronisk og kan kun bookes fra touchstanderen i klubben på dagen.

Bestilte tider skal bekræftes senest ti minutter før tee off. Fra fem til ti minutter før tee off vil tiden blive holdt åben, og med fem minutter igen kan Starterservice disponere tiden til anden side, og tiden kan være tabt. På denne måde vil der være standby tider at få ind i mellem.

Ved manglende eller for sent fremmøde, eller hvis man ikke bekræfter sin tid, bliver man registreret for en no show. Ved første no show modtager man en henstilling fra klubben, næste gang en advarsel og 3. gang bliver man frataget muligheden for at booke elektronisk tid i 14 dage, og 4. gang i en måned.

Som beskrevet ovenover etablerer vi en Starterservice, der er serviceorgan for medlemmer og gæster, og deres primære opgave bliver at sikre glidende spil med overholdelse af starttider og opfyldning i 4-bolde så vidt muligt.

For greenfee spillere har vi indført differentierede greenfee priser, som vil motivere greenfee spillere til at søge mod ydertider til lavere pris, således at banen bliver mere tilgængelig for egne medlemmer i primetime.

Nordbanen 
Som noget nyt kan man orientere sig om bookinger på Nordbanen i GolfBox, idet bemærkes, at det indtil videre ikke er muligt for medlemmer og gæster selv at booke tid på Nordbanen, men alene orientere sig om banen er optaget til anden side.

Hensigten med alle iværksatte tiltag er, at de skal hjælpe til med en større tilgængelighed til banen via bookingsystemet, og en bedre golfoplevelse i form af et bedre flow på banen.

Vi ønsker alle en god sæson!

Draw 11 

Summertime Teamplay

 

Lørdag og søndag den 8. og 9. juni 2013

Konvolutterne til årets store turnering kan nu afhentes. De er på opslagstavlen lige over for proshoppen i klubhuset. Der er kun plads til 32 hold, så skynd dig. Kun èn konvolut pr. hold.

Du skal have EGA-handicap for at deltage.
Hvis du er i tvivl, om du har det, kan du se det i Golfbox under:

 ”Min forside”  - ”Ret profil”.
Hvis ikke du har det, kan du stadig nå at få det ved at aflevere 3 scorekort inden matchen.

Det er en AM/AM holdmatch, hvor de 3 bedste scores ud af 4 på hvert hul tæller og matchen går over to dage.

Pris pr hold kr. 1.600,- incl. matchfee, grillmad, pølser på ”turnen” lørdag samt præmier.              

Læs mere på de opsatte plakater i klubhuset og på Golfbox.

Det er nu 3. gang at turneringen afholdes og med stigende interesse hver gang. Lørdagen afsluttes med grillparty og musik/ dans mm.

Facebook like

 


Facebook

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Køge Golf Klubs nyhedsbrev.

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, tryk på

Powered by AcyMailing