Jeg ramte den lige i rø ...

Udskriv

 

Dette nyhedsbrev indeholder billeder. Hvis du ikke kan se dem kan du åbne nyhedsbrevet i din browser.

 

golfbold 100x100


Nyhedsbrev
April 2013

Kære Gæst,

 

Køge Golf Klub byder velkommen
til Golfens Dag!

Jeg hader golf - vi ses til golfens dag på søndag
Golf er kedeligt. Golf er for gamle mennesker. Alle har en holdning til golf. Sådan er det bare. Det er man en gang imellem nødt til at forholde sig til. Derfor er DGU's kampagne til Golfens Dag - en tilbagevendende åbent hus-dag - også forankret i, hvad mange mener om en af Danmarks største sportsgrene.

Jeg hader golf. Jeg hader golf. Jeg ramte den lige i rø ... Jeg elsker golf.


Kampen om flere klubkammerater
Vi inviterer til Golfens Dag på søndag den 27. april fra kl. 10.00-13.30 for afprøvning af golfens mange finesser, og en miniturnering på Nordbanen fra kl. 12.00 med efterfølgende præmier og en lille en.

Næste begynderhold indledes mandag den 5. maj.
Kender du nogen, der er interesserede?  big-smiley-006

Golfens Dag Køge Golf 266x180

 

Til højhandicappere på hcp. 54 og derover

Selv-indberetning af scores fungerer fortræffeligt. Desværre skal man under hcp. 54, før det fungerer. Hvis du har et hcp. på 54 eller derover, så skal reguleringen foregå via kontoret. Du kan aflevere scorekort i greenfeeboksen eller direkte på kontoret.

Er du under hcp. 54, skal du selv stå for indtastningen via touchskærmen eller på din computer derhjemme.

 B3B3097 

 

Summertime Teamplay

 

Weekenden den 21. og 22. juni 2014

Kuverterne til årets store turnering kan nu afhentes. De er på opslagstavlen lige over for proshoppen i klubhuset. Der er kun plads til 32 hold, så skynd dig. Kun èn kuvert pr. hold.

Du skal have EGA handicap for at deltage. Hvis du er i tvivl, om du har det, kan du se det i Golfbox under: ”Min forside” - ”Ret profil”. Hvis ikke du har det, kan du stadig nå at få det, ved at aflevere 3 scorekort inden matchen.

Det er en AM/AM holdmatch, hvor de 3 bedste scores ud af 4 på hvert hul tæller og matchen går over to dage.

Pris pr hold kr. 1.600,- incl. matchfee, grillmad mm., lidt vin, pølser på ”turnen” lørdag samt præmier.

Tilmelding senest den 4. juni 2014 efter ”først til mølle”.

Mangler du eventuelt et hold, så skriv dig på listen ved siden af kuverterne. 
Læs mere på de opsatte plakater og på Golfbox.

Det er nu 4. gang, at turneringen afholdes og med stigende interesse hver gang. Lørdagen afsluttes med grillparty og musik/ dans mm.

Summertime 

 

Køge Golf Restaurant

Bemærk! Der må ikke nydes medbragt mad og drikkevarer i restauranten, cafeen eller på terrassen indenfor restaurantens åbningstider.

Modstrom banner

 

 

Golfspilleren i Centrum

I vores bestræbelser på løbende at udvikle Køge Golf Klub til gavn og glæde for vores medlemmer og gæster har vi valgt at indgå i et samarbejde med Dansk Golf Union og deres samarbejdspartner Raw Milk.

Golfspilleren i Centrum giver os mulighed for at øge opmærksomheden på den enkelte golfspillers oplevelser i vores golfklub og stræbe efter at skabe flest mulige positive ambassadører blandt klubbens medlemmer og gæster.

Vi ønsker at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmers og gæsters oplevelser i Køge Golf Klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation som hele tiden stræber efter at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Det er vores opfattelse, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i Køge Golf Klub skaber det bedste grundlag for klubbens fortsatte udvikling og drift. Som medlem vil du årligt modtage et spørgeskema, som vi håber, at du vil besvare. Vi vil også løbende spørge vores gæster. Det er afgørende for os, at vi netop modtager din feedback omkring dine oplevelser i klubben.

login gic

 

150 deltog i påskegolf

Køge Golf Klub markerede 2. påskedag sæsonstarten på årets golfaktiviteter.

Over 150 medlemmer i alle aldre dystede i spilleformen stableford i de forskellige rækker, der afspejler spillernes færdigheder på golfbanerne.

Åbningsturneringen er en af klubbens største aktiviteter i årets løb og er samtidig en oplagt mulighed for spillerne til at genfinde form og teknik oven på nogle mørke måneder uden golf.

Bryggeriet Braunstein på Køge Havn sponserede flotte præmier til de bedst placerede spillere. Vinderne af hver af de tre rækker modtog bryggeriets særlige Golf Bitter som præmie. Til de øvrige spillere i præmierækkerne var der gavekartoner med bryggeriets forskellige øl produkter.

A-rækken, der omfatter spillere på det bedste niveau, blev vundet af Patrick Jack Hansen, med Kenneth Skov-Casper på andenpladsen og Victor Larnkjær som nummer tre.

B-rækken blev vundet af Martin Johansen med Kasper Nordal Hansen som nummer to og Jan Hansen på tredjepladsen.

Nordbanerækken, der er for nye ”golfere”, blev vundet af John Gantfeldt med Jesper Clausen på andenpladsen og Claus Sørensen som nummer tre.

Næste turnering er Trekløverturneringen den 25. maj, så sæt allerede nu X i kalenderen!

A-rækken

Vinderne af A-rækken:
Nr. 1 Patrick Jack Hansen, nr. 2 Kenneth Skov-Casper og nr. 3. Victor Larnkjær.


Velkommen til ny sponsor

 

bws shipping

 

 

Facebook like

 


Facebook

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Køge Golf Klubs nyhedsbrev.

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, tryk på

Powered by AcyMailing