Opskrift på vindere

Udskriv

 

 
golfbold 100x100
Nyhedsbrev
September 2014

Kære Gæst,


Wilbeks opskrift på vindere

Dygtige formidlere – eller talere – anvender ofte en særlig formel, når de tilrettelægger og gennemfører deres optræden for en større forsamling. De husker på, at indlægget skal rumme tre E-er; deres indlæg skal være præget af enkelhed, det skal indeholde nogle gode eksempler og så skal det præsenteres engageret. Og det var lige hvad der skete, da tidligere landsholdstræner Ulrik Wilbek mandag den 18. august holdt oplæg for medlemmer af Erhvervsklubben i Køge Golf Klub. Temaet var vindermentalitet. Både på golfbanerne, men også med klare paralleller til virkeligheden i de virksomheder, som mange af erhvervsklubbens medlemmer enten leder eller arbejder i.

Wilbek spiller golf i Viborg Golf Klub, hvor han også yder en indsats som mentaltræner for klubbens unge spillere. Og efter en 18-hullers match i både regn og blæst på Sydbanen, efterfulgt af et godt måltid mad i klubbens restaurant, var han klar til at udlevere opskriften på, hvad der skiller vinderen fra taberen.

- ”Det er evnen til at træffe og eksekvere optimale beslutninger under pres”, forklarede Ulrik Wilbek. ”Alle hold som deltager i EM og VM spiller jo forrygende godt håndbold. Men vinderholdet består af spillere (og trænere) der er bedst til at træffe og gennemføre optimale beslutninger under stærkt pres”.

Wilbek har arbejdet meget med at identificere håndboldspillernes persontyper. Han inddeler spillerne i fire forskellige persontyper: de socialt og trivselsorienterede, dem der vil vinde og præstere, dem der spiller for at udvikle noget rigtigt fedt, og endelig dem der er tilhængere af regler, planlægning og disciplin. Han opfordrede tilhørerne til at foretage et lille ”selv tjek” for at blive klogere på, hvilken kategori man tilhører. For det er ens personlighed, der sætter rammerne for de beslutninger, man træffer ude på golfbanerne.

Fordelen ved at øve vindermentalitet på golfbanen er, at konsekvenserne af en dårlig beslutning i værste fald er en tabt bold i en vandhazard. Mens det i virksomheden kan betyde tabte ordre, dårlig service og umotiverede medarbejdere.

100 5489 100 5501

Ulrik Wilbek er øl-entusiast, og efter matchen nød han en Braunstein Dark Lager, som han fandt meget velsmagende. Klubben kvitterede for hans indlæg bl.a. med Bryggeriet Braunsteins sortiment af specialøl.

Restauratør Finn Madsen, der serverede en meget velsmagende menu, var samtidig dagens præmiesponsor. Her overrækker han 1. præmien til Claes Andersen, CA Entreprise.

 

Arrangement for frivillige

Lørdag den 30. august var én af de store dage i Køge Golf Klub. Det var dagen, hvor klubben kvitterede for en fremragende indsats overfor det store og uundværlige, frivillige korps.

120 deltagere var mødt frem til morgenbord, inden de gik ud og dystede om et FLOT præmiebord fra Skoringen, Køge, og efter veludført golf diskede Eva og Finn op med en lækker middag.

Indehaveren af Skoringen, Køge, Tina Langkilde deltog i middagen og forestod selv præmieuddelingen. Det er én af vores store præmiesponsorer, og der var stort bifald, da Tina kunne bekræfte, at Skoringen er med igen til næste år. 

100 5617 100 5638
Nr. 2 i B-rækken:
Vibeke Nielsen.
Det vindende hold.

 

Husk tilmelding til Klubmesterskaberne

Klubmesterskaberne spilles i weekenden 20.-21. september 2014.
Tilmeldingen er åben i Golfbox

Banner Vallø Slotskro

Klik på billedet for at se det i en større størrelse.

 

 

Velkommen til ny samarbejdspartner

Det er en fornøjelse for os at byde velkommen til
Cramo A/S som ny samarbejdspartner og medlem i Erhvervsklubben. 

    Cramo

 

Modstrom banner

 

Ramt af golfbold    

Nær dræbt af golfbold ...

Så galt kan det gå, hvis man glemmer at råbe FORE!

Svenske Joakim Bodén kom hjem med en ordentlig bule i tinningen efter en tur på golfbanen, hvor en anden spiller på banen glemte at råbe fore. Han var fem cm fra døden eller fra at blive blind. Nu ramte den heldigvis lige midt i panden.

- Jeg hørte lyden af bolden et millisekund, inden den ramte, men det gik så stærkt, at jeg ikke nåede at reagere. Men da den ramte mig, faldt jeg om, siger den 55-årige svensker.

Efterfølgende har Joakim Bodén haft en del smerter, men han regner ikke med, at få livsvarige mén.

 Facebook like

 

FacebookDu modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Køge Golf Klubs nyhedsbrev.Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, tryk på
Powered by AcyMailing